Hans Christensen æresmedlem af NAFA

Han har medlemsnummer 1.
Han var formand for NAFA i mange år.
Han var formand, mens Urania Observatoriet blev bygget.
Han har været med i NAFAs bestyrelse fra foreningens dannelse.

NAFAs medlemmer besøger ham mindst en gang om året.

Han var primus motor i flytningen af VLT-kikkerten.
Han er planetsti-designer.
Han er nordlysspecialist.
Han bor højt mod nord.
Han bor på en slægtsgård.

Jeg tror, vi alle ved, det er dig, Hans, jeg beskriver.

Hans, du er den vi søger til, når der virkelig skal udrettes noget:
Du er en rigtig nordjyde, hjertevarm og beskeden. Vi er mange, som har tilbragt mange hyggelige timer sammen dig og Runa i jeres hjem i Flauenskjold. Det vil jeg gerne sige tak for.

Der er et par episoder, som har gjort indtryk på mig

Jeg er jo i besiddelse af en 8" SCT og pilfingre...
Jeg havde med andre ord fået min fine kikkert gjort til en udstillingsgenstand, pæn at kigge på, men ubrugelig til at kigge i.
Jeg ringede til dig og klagede min nød:
"HMM, prøv at komme med den".
Jeg kørte op med den og Hans stillede den op i den fjerne ende af stuen og kiggede ind i den fra behørig afstand. "HMMM", sagde du og skruede lidt på en skrue og gik igen lidt væk og kiggede. Det gjorde du et par gange og sagde derefter: "Nu er den vist god nok".
Jeg har ikke pillet ved den siden og den viser pæne regelmæssige diffraktionsringe, så den er vist "god nok".

Nogenlunde den samme metode har du brugt tíl at polindstille Urania Kikkerten og VLT- kikkerten. Øjemål og fornemmelse!

Planetsti-designeren hænger sådan sammen:
Du og Erik Mollerup havde længe gået og snakket sammen om, at der skulle være en planetsti heroppe. Du havde nogenlunde fået bestyrelsen med på ideen, men vi havde ikke rigtigt set nogen tegninger, når der ses bort fra nogle cirkler. Vi var derfor lidt forbavsede, da du fortalte os, at der var bestilt granit og messing til 80.000,- Det blev ikke bedre af, at jeg kørte op til stenhuggeren sammen med Alice, for da hun så et fotografi af Solen på fundamentet, udbrød hun: "Den er alt for stor!".
"Den" var altså fundamentet til Solen, som jeg ærlig talt også syntes så stor ud - og den er ganske rigtigt stor! Men Hans havde set rigtigt, det hele skulle have den størrelse, det fik, og vi fik da også skrabet pengene sammen!

Den tredje gang glemmer jeg aldrig. Forhistorien må med: Vi går længere tilbage i historien. Den lokale TV-station ville gerne lave en udsendelse om Urania. Den var jeg må på og tilbragte en eftermiddag deroppe for vel 20 år siden. For at få et godt billede bad fotografen om, at rækværket om Kikkerten blev flyttet. Da de var gået, skulle vores kære hæve/sænkegulv motioneres lidt. Da jeg kørte det op begyndte Kikkerten at hælde! Gelænderet var drejet og skubbede nu på rectasensionskredsen!! Som den kloge dreng jeg er, begyndte jeg derfor at køre gulvet ned igen.

GUNK-GUNK, sagde det. En lyd jeg stadig kan høre! Kikkerten vaklede og jeg fik mindelser om Ragnarok og Jordens undergang!

Så var det jeg ringede til Hans og gik og bed negle, indtil du kom. Du kom hurtigt! Tak for det! Kikkerten var i øvrigt boltet fast til fundamentet, men det er den altså ikke mere!

Men den står der.

Hans, du var den, som tog initiativ til, at NAFA blev dannet.

Du er den, som har lavet "kikkertmanden", som hænger på muren og byder velkommen...!

Og du er den, som i alle årene har sørget for julegløgg. Du er altså ansvarlig for, at vi sidder her - og for at vi hygger os!!

Vi i bestyrelsen vil gerne sige dig tak for din måde at være på og for dit store arbejde i bestyrelsen, hvor du altid kommer med småkager og kaffe!

Stort og småt - du er med! På den gode måde!

Nu er du blevet 70 og bestyrelsen er enedes om at udnævne dig til æresmedlem. Det betyder, at du ikke skal betale kontingent mere. Og ja, Svend er indforstået. Der følger en lille gave med -

Der følger en forpligtelse med: Du skal bære den til fremtidige NAFA-arrangementer.
Til lykke!